Taylor's - 50Y Tawny Port Golden Age 20% alk.

2.499,95 DKK

Denne unikke portvin har en flot kobberrød farve med et gyldent skær samt elegant og meget delikat duft med noter af rom, rosiner, kryddernelliker, muskatnød og sort peber. Smagen er fyldig, blød og intens på samme tid med dansende noter af svesker, kvædetræ og abrikos samt et strejf af citrus. Vinen har samtidig en skøn kompleksitet samt et godt syreindhold, som, vinens alder taget i betragtning, giver den en tiltalende friskhed efterfulgt af en lang og vedvarende eftersmag, der minder om evighed og giver lyst til endnu en tår.

Denne harmoniske og elegante portvin er særdeles velegnet til nøddebaserede desserter, crème brûlée, jordbær, figner, mandler eller som et glas i tide og utide efter et godt måltid mad – evt. sammen med valnødder eller tørret frugt.

Model/varenr.: 1000-400-16

Taylor's - 50Y Tawny Port Golden Age 20% alk. 75 cl. 

Denne 50 år gamle Tawny Port er et blend af nogle af disse meget sjældne portvine, der er modnet på egetræsfade i fem årtier. Taylor’s Golden Age er en speciel samlerudgave, der kun frigives i meget begrænsede mængder.

Druerne til denne 50 år gamle Tawny er dyrket i den østlige del af Dourodalen, hvor mange af de fineste vingårde og traditionelle kilder til de mest langtidsholdbare vine findes. Forud for blandingen er de enkelte vine blevet lagret i Taylor’s kældre på egetræsfade, der var specielt udvalgt og sat til side til formålet af firmaets team af eksperter.

Efter et halvt århundrede på fad har denne enestående portvin nået sin “gyldne tidsalder” af modenhed – det punkt, hvor den opnår perfekt balance, en magisk kompleksitet og en forførende blødhed og intensitet.

 

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Hillerød VinKompagni ApS / Maximum Wine

Frejasvej 32, 3400 Hillerød

tlf: 34 110 100mail@hilleroedvinkompagni.dk

http://hilleroedvinkompagni.dk

spacer