Domaine Francois Buffet - Volnay Villages

279,00 DKK 325,00 DKK (spar 46,00 DKK)

Kører man sydpå fra Beaune, så rammer man først Pommard og Volnay. Disse to byer er skubbet lidt op af skråningen Côte de Beaune, hvor Volnay er beliggende højst. Via parkeringspladsen ved den lokale kirke i Volnay, kører man ind til Domaine Francois Buffet via en smal stenport, som er opsat på to hvide søljer. 

Domaine Francois Buffet - Volnay Villages 2006

Domainet blev grundlagt i 1939. I 2005 overtog Marc-olivier Buffet driften af stedet. På daværende tidspunkt havde Marc-Oliviers far Jaques købt mere jord til ejendommen, hvorfor de nu besidder ca. 7,6 hektar i hovedsageligt Pommard og Volnay. Marc-Olivier behøves ikke at spekulere i investeringer i ejendommen, det sørgede hans far for i slut 1990'erne, hvor både mark og kældre gennemgik en kæmpe renovation. 

Hillerød Vinkompagni har ved flere lejligheder besøgt Marc i Volnay, hvor han hver gang udviser stor gæstfrihed og viser os glædeligt rundt på ejendommen, som er en smuk bygning. Det er meget tydeligt, at Marc er tro mod traditionerne, men han er samtidig innovativ, så han forsøger at finde en balance. Vinene er super dejlige og friske. Umodne friske røde bær, et feminint præg af milde tanniner og syrer. En lille cremet nøddenote, som afrunder vinen behageligt. 

Vinen bør drikkes indenfor de næste 3 år. Vinen har været opbevaret i vinkøleskab under 11 grader siden 2015, hvor de blev sendt til Danmark. 

Hillerød Vinkompagni fik lov at købe en lille andel af deres 2006 årgang, som Marc havde gemt, da det var hans første årgang som ejer af domainet. 

 

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Hillerød VinKompagni ApS / Maximum Wine

Frejasvej 32, 3400 Hillerød

tlf: 34 110 100, mail@hilleroedvinkompagni.dk

http://hilleroedvinkompagni.dk