Nik Weis - Pinot Noir 2019 13% alk.

199,95 DKK

Stærkt inspireret af de famøse rødvine fra Bourgogne har den dedikerede vinmager Nik Weis påbegyndt et nyt eventyr. Denne gang udi dyrkningen af Pinot Noir. Den elegante, og dog polstrede rødvin er bestemt en vin, der er værd at stifte bekendtskab med og som endnu engang bekræfter husets eminente håndværk og kvalitet. 

Stilen i Nik Weis’ Pinot Noir er til den mørke side, om end vinen demonstrerer druens karakteristiske elegance og lethed. I næsen byder vinen på en vifte af de klassiske Pinot Noir-aromaer med røde bær, fine florale nuancer og vilde krydderurter. Smagen er struktureret af modne tanniner med krydrede noter, kirsebær og hindbær og fine mineralske undertoner. En vin med velourblød tekstur, harmonisk krop og smukt afrundede kanter.

Model/varenr.: 1000-600-140-8

Nik Weis - Pinot Noir 2019 13% alk. 75 cl. 

Vinmarken, som Nik Weis har erhvervet, er en af de første rødvinsparceller, der allerede i 1986 blev beplantet med Pinot Noir. Her ved siden af den berømte vinmark Wiltinger Schlangengraben er vækstbetingelserne ideelle for den ømskindede drue. Jordbunden er rig på alluviale aflejringer og rød skifer, mens den sydvestvendte eksponering sikrer optimal varme og sollys, der er nødvendig for druens modning og smagsrigdom. Druerne håndhøstes og gærer herefter med vildgær og daglige nedskubninger af "hatten" – dvs. den mængde af drueskaller, der samler sig i toppen af gæringskarrene. Efter gæring lagrer vinen i franske egetræsfade i 18 måneder, hvor den undergår malolaktisk gæring. Vinen er ikke filtreret.

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Hillerød VinKompagni ApS / Maximum Wine

Frejasvej 32, 3400 Hillerød

tlf: 34 110 100mail@hilleroedvinkompagni.dk

http://hilleroedvinkompagni.dk

spacer