Weingut Altenkirch "BOOGIE" 2015 - Rheingau

119,00 DKK
Franziska Breuer-Hadwiger ejer og driver nu vingården med sine 15 ha. Franziska har investeret betydeligt overalt på vingården, - og ALTENKIRCH har gennemgået en revolutionerende udvikling. Jasper Bruysten er ønolog og winemaker hos Weingut ALTENKIRCH. Med undtagelse af Alte Rebe Bodental-Steinberg” er alle Riesling’erne vinificeret på stål.

Franziska Breuer-Hadwiger ejer og driver nu vingården med sine 15 ha. Franziska har investeret betydeligt overalt på vingården, - og ALTENKIRCH har gennemgået en revolutionerende udvikling. Jasper Bruysten er ønolog og winemaker hos Weingut ALTENKIRCH. Med undtagelse af Alte Rebe Bodental-Steinberg” er alle Riesling’erne vinificeret på stål. ALT HØSTES I MANUELT! Han rammer lige præcist den Riesling-stil, som jeg sætter så stor pris på. Renhed, præcision, blomst, sprødhed i syren, balance og mineralitet – som giver en umættelige lyst til lige at nappe en mundfuld mere.

 

Og så demonstrerer Jasper, at tyskerne for alvor er kommet efter kunsten at vinificere Pinot-Noir, - altså Spätburgunder!

 

Rheingau-distriktet er et af de 13 vinområder i Tyskland og strækker sig langs Rhinen fra Hochhein mod sydøst til Lorch mod nordvest. Her løber Rhinen fra øst til vest og da de fleste marker ligger nord for floden, vender de for de fleste mod syd. Dette, kombineret med det skifferdomineret jordbund, giver perfekte betingelser til vindyrkning.

Rheingaus nærmest idylliske byer som Rüdesheim am Rhein, Eltville og Hocheim og historiske bygninger som bl.a. Kloster Eberbach og Schloss Johannisberg, gør distriktet til et af de mest besøgte og berømte i Tyskland. Vinmæssigt udgør Rhaingau dog kun ca. 3% af Tysklands total dyrkningsareal, med ca. 3.200 hektarer, især beplantet med Riesling (næsten 80%), Spätburgunder og Müller-Thurgau. Områdets klassificerede "Erste Lage" anses for nogle af de bedste vinmarker i Tyskland.

Boogie er sammensat (2014) af 35% Weissburgunder (Pinot Blanc, 25% Riesling, 25% Sauvignon Blanc og 15% Scheurebe som hentes på forskellige parceller på ejendommen. Sammensætningen varierer fra årgang til årgang. Både gæringen og modningen foregår i temperaturregulerede rustfrie ståltanke for at prioritere aroma, frugt og renhed. Navnet ”Boogie” udtrykker fint det, man gerne vil ramme med vinen: En ren dans af aromaer og smagsindtyk!

 

Kølig stil, med lækker friskhed og bid, mineralitet og aroma. Det er en meget appetitgivende og harmonisk vin, med touch af hvide, vilde blomster, citrusfrugter og krydderurter. Scheurebes meget aromatisk stil kommer fint igennem.

 

Server den som aperitif, terrassevin eller som grillvin til fisk. Brug den også til salat, lette forretter, skaldyr eller rogn.


Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Hillerød VinKompagni ApS / Maximum Wine

Frejasvej 32, 3400 Hillerød

tlf: 34 110 100, mail@hilleroedvinkompagni.dk

http://hilleroedvinkompagni.dk