Domaine Francoise Jeanniard - Pernand Vergelesses Vielle Vignes Rouge 2023
Domaine Francoise Jeanniard - Pernand Vergelesses Vielle Vignes Rouge 2023
En virkelig charmerende rød Bourgogne fra det lille Domaine Françoise Jeanniard i Pernand-Vergelesses. Vinen er lavet på 100 % Pinot Noir fra Les Pins, hvor vinstokkene er mere end 60 år gamle. Les Pins ligger på en sydøstvendt, stejl skråning med optimale forhold for sol og luftcirkulation.
2023-årgangen viser Pinot Noir fra Côte de Beaune fra sin elegante og frugtige side. I næsen finder man røde kirsebær, hindbær og ribs med fine florale og let krydrede nuancer. På paletten er vinen koncentreret, men samtidig frisk og præcis, med silkebløde tanniner og en flot syre, der giver energi og længde. De gamle vinstokke bidrager med en særlig dybde og koncentration, uden at vinen mister sin burgundiske finesse.
En Pernand-Vergelesses med både struktur og elegance, som allerede er dejlig at drikke, men som også vil udvikle mere kompleksitet med nogle års lagring. Et oplagt valg til fjerkræ, kalv, lam, svamperetter eller klassiske retter fra det burgundiske køkken.
![]() |
Hillerød VinKompagni ApS / Maximum WineFrejasvej 32, 3400 Hillerødtlf: 34 110 100, mail@hilleroedvinkompagni.dkhttp://hilleroedvinkompagni.dk |


