Taittinger - Comtes de Champagne 2015

1.999,00 DKK
Model/varenr.: 1000-300-10-10-46

Taittinger - Comtes de Champagne 2015

Comtes de Champagne er prestige-cuvéen fra Taittinger og fremstilles kun i de bedste årgange. Vinen er udelukkende lavet på Chardonnay og kommer fra nogle af de fineste Grand Cru-marker på Côte des Blancs, herunder Avize, Chouilly, Cramant, Oger og Mesnil-sur-Oger.

Årgang 2015 er en generøs og intens udgave af Comtes de Champagne med stor dybde og moden frugt. Duften byder på noter af citrus, hvid fersken, modne æbler, brioche og ristet brød, som udvikler sig til mere komplekse nuancer af nødder, honning og mineralitet. I munden er vinen fyldig og koncentreret, men stadig præget af den elegante friskhed og præcision, som kendetegner Comtes de Champagne.

Den fine mousse og den kalkede mineralitet skaber en flot balance til den modne frugt og den cremede tekstur. 2015 fremstår allerede som en åben og imponerende Champagne, men har samtidig struktur og koncentration til mange års videre udvikling i kælderen. En stor og karakterfuld Comtes de Champagne, der kombinerer kraft, elegance og kompleksitet på fornemmeste vis.

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Hillerød VinKompagni ApS / Maximum Wine

Frejasvej 32, 3400 Hillerød

tlf: 34 110 100mail@hilleroedvinkompagni.dk

http://hilleroedvinkompagni.dk