Weingut Von der Mark - Pinot Noir M-Serie
Jürgen blev spurgt om han ville have ansvaret en serie af vine fra det lokale negiocant-firma i Baden. Han var skeptisk, men fik lov at styre ALT selv, hvorfor han sagde ja. Og hvilke vine der er kommet ud af det samarbejde. Bør prøves.
Weingut Von der Mark - Pinot Noir Baden 2020
Jürgen har arbejdet som konsulent for kooperativet i Oberkirch siden 1996. For nylig indgår de en aftale, som giver Jürgen til opgave at etablere en ‚Premium range’, og han får frie tøjler til formålet. Jürgen får ansvar både for vitikulturel konsultering, for udvælgelse af frugt, høstteknik, vinifikation og markedsføring - krav, han havde stillet med en forventning om at få et klart 'Nej!' - men sådan skulle det ikke gå. Jürgen den første Pinot Noir og Pinot Gris i 2008, og i 2014 kommer de to Rieslinger med i ‚Premium’ programmet. I 2016 tilkommer yderligere en Pinot Blanc, som for øjeblikket ligger trygt på fad og udvikler sig sammen med resten af årgangen. På nuværende tidspunkt er der således 5 ‚Premium’ vine.
Markerne ligger i det nordlige Baden, i Rhindalen overfor Strassbourg i Alsace på den franske side. Her, i bjergområdet omkring Schwarzwald i området Ortenau har jordbunden et højt indhold af granit, og terrænet er stejlt. Det betyder, at dyrkning og høst kun kan gøres ved håndkraft, hvilket igen betyder en nænsom behandling af druerne. Samtidig er klimaet absolut gunstigt, og druerne modner meget fint på de beskyttede, sydvendte skråninger med varme dage og kølige nætter.
Vinificeringen foregår i vid udstrækning som med domænevinene, idet der dog anvendes rustfrit stål til de hvide vine i modsætning til Pinot Noir, som udelukkende lagres på brugte fade i op til 12 måneder. Bemærk, at alle vinene vinificeres delvist uden tilsætning af gær – en højst usædvanlig praksis for et kooperativ, hvor sikker, industriel vinfremstilling så absolut er normen. Det meget høje tekniske niveau på stedet muliggør i det hele taget den fleksibilitet, som betyder at hver årgangs særlige karakter kan tilgodeses i processen: Hvis årgangen byder på stor modenhed kan en større del af druerne vinificeres i hele klaser for at bidrage med friskhed og aromatisk intensitet, hvis årgangen er let er det muligt at macerere druerne inden presning og hvis årgangen kræver meget hurtig indhøstning på grund af klimatiske forhold er kapaciteten rigelig stor til at håndtere hele høsten på én gang
Prøv de hvide vine fra M-Serien
Hillerød VinKompagni ApS / Maximum WineFrejasvej 32, 3400 Hillerødtlf: 34 110 100, mail@hilleroedvinkompagni.dkhttp://hilleroedvinkompagni.dk |