Old Perth - Pedro Ximénez 56,2% alk.

749,95 DKK

Old Perth samler de fineste sherry-modnede single malt-whiskyer fra særligt udvalgte destillerier i Glenlivet-regionen i Speyside, hvorefter disse blandes i byen Perth i Skotland. Old Perth repræsenterer klassisk Speyside-stil, både blød og frugtig men med god fylde! Og denne udgave er nok måske den mest fyldige af dem alle, da den er modnet på brugte Pedro Ximénez sherryfade, som med deres fede og mørke sødme præger whiskyen i den helt rigtige retning. Det er en whisky som leverer mælkechokolade, rosiner, nedfaldsblommer og intens træsyre som balancerer sødmen fra PX-fadene.

Model/varenr.: 110-250-13-17

Old Perth - Pedro Ximénez 56,2% alk. 70 cl. 

Old Perth Pedro Ximénez Limited Edition Malt Whisky er en fantastisk fadstyrkemaltwhisky sammensat af forskellige single malt-whiskyer fra Glenlivet-regionen i Speyside, Skotland. Whiskyen er tappet ved 56,2 % alkohol, hvilket giver den en enestående flot balance med en lang og varm eftersmag. Der er ikke tilsat karamelfarve og whiskyen er ikke kølefiltreret. Tappet i ét oplag på 7800 eksemplarer.

Old Perth Blended Malt Scotch Whisky er Morrison-familiens blended malt, som de indkøber og blender i byen Perth. Perth var engang hovedstaden for blending af skotsk whisky, men i takt med at whiskyforretningerne flyttede fra byen blev den gamle tradition glemt. Sammen med byens status gik også ’Old Perth’ i glemmebogen, et gammelt blend af maltwhisky som blev udviklet af Peter Thomson 1908. Peter Thomson’s Old Perth Whisky-blend blev hurtigt en stor succes hvilket man tilskrev det høje indhold af sherrymodnede maltwhisky - Morrison-familien fører i dag traditionen videre og har relanceret Old Perth som en 100 % maltwhisky modnet på sherrytønder af høj kvalitet.

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Hillerød VinKompagni ApS / Maximum Wine

Frejasvej 32, 3400 Hillerød

tlf: 34 110 100mail@hilleroedvinkompagni.dk

http://hilleroedvinkompagni.dk