Domaine Sohler - Pinot Gris Clos Rebberg
Denne skønne Pinot Gris fra Alsace gav os en ny vinkel på Alsace. Den er ren og slank med dybe og koncentreret nuancer.
Domaine Sohler - Pinot Gris Clos Rebberg 2018 13 % alk.
Clos Rebberg er en meget lille enkeltmark på blot 0,85 hektar. Marken befinder sig på en stejl skråning med ca. 80% hældning, og er beplantet med vinstokke fra 90'erne af både Riesling og Pinot Gris. Som en af de få vine i Sohlers portefølje er denne modnet i egetræ med bærmene fra fermenteringen. Dette er ellers stik imod Sohlers vinfilosofi, som tager udgangspunkt i druernes personlighed og markernes beskaffenhed – terroir er i højsædet hos Sohler. Clos Rebberg er modnet i hele 12 måneder hvilket giver en Pinot Gris som er præget af honning og vanilje – en fed og fyldig Pinot Gris. I dag står Philippes døtre Lydie og Marine i spidsen for videreførelsen af familievirksomheden. Siden 2018 har vingården gennemgået en økologisk omstilling, og i dag dyrkes markerne med et biodynamisk mindset.
![]() |
Hillerød VinKompagni ApS / Maximum WineFrejasvej 32, 3400 Hillerødtlf: 34 110 100, mail@hilleroedvinkompagni.dkhttp://hilleroedvinkompagni.dk |