KING OF BAROSSA - SHIRAZ - REDHEADS STUDIO
KING OF BAROSSA - SHIRAZ - REDHEADS STUDIO 2023 15,5% alk
King of Barossa 2023 er en kraftfuld og kompleks Shiraz skabt af det innovative RedHeads Studio i hjertet af Barossa Valley – et område anerkendt som Australiens epicenter for stor, intens Shiraz. Her får du en ægte australsk frugtbombe med både dybde og finesse.
Druerne kommer fra gamle vinstokke med meget lave udbytter, men ekstremt høj kvalitet – dyrket lige ved siden af de legendariske marker hos Torbreck. Vinen gennemgår traditionel gæring i åbne tanke og lagres derefter i hele 18 måneder på en kombination af franske og amerikanske egetræsfade, hvilket tilfører struktur, elegance og ekstra lag af kompleksitet.
I glasset præsenterer vinen sig med en intens, mørkerød farve. Duften er rig og dragende med noter af mørke bær, solbær, brombær, modne blommer, sort peber, eukalyptus, vanilje og ristet brød. Smagen er fyldig, dybt krydret og velbalanceret med fløjlsbløde tanniner og nuancer af mørk frugt, kød, sort peber og let ristet eg.
Australsk frugtbombe med kraft og klasse
Denne Shiraz bør gerne serveres let dekanteret, så den kan åbne sig og vise hele sit aromatiske potentiale.
Perfekt til: Grillet kød, vildt, lam, braiserede retter med mørk sauce, krydrede pølser, BBQ, pizza, burgere, moden ost og ikke mindst Sashi eller Freygaard oksekød.
Serveringstemperatur: 14–18 °C
Alkohol: 15,5 %
Indhold: 75 cl (kasse med 12 flasker)
RedHeads Studio – Innovation med rødder i oprør
RedHeads Studio har hjemme i Tanunda i Barossa Valley og er kendt for sin utraditionelle tilgang til vinproduktion. Med afsæt i en tidligere indisk restaurant i McLaren Vale startede projektet som et opgør med vinindustriens stive rammer. Filosofien var – og er – at lave små mængder vin med stor personlighed og kompromisløs kvalitet.
RedHeads arbejder med nogle af områdets bedste druer, som de "frigør" fra større producenter, og giver nyt liv gennem kreativ vinifikation og lagring. De samarbejder med talentfulde vinmagere, der får frie hænder til at eksperimentere og skabe vine med sjæl og karakter – præcis som King of Barossa.
Denne vin er et strålende eksempel på, hvad Barossa og RedHeads kan, når alt går op i en højere enhed: kraft, karakter og klasse i perfekt balance.
![]() |
Hillerød VinKompagni ApS / Maximum WineFrejasvej 32, 3400 Hillerødtlf: 34 110 100, mail@hilleroedvinkompagni.dkhttp://hilleroedvinkompagni.dk |