Gin, som er en sammentrækning af det franske ord for enebær,(genièvre) kommer oprindeligt fra Holland. Opfindelsen tilskrives en professor i medicin, Fransiscus Sylvius i Leiden, der omkring 1600-tallet benyttede alkohol blandet med enebær som et godt og billigt middel mod nyresmerter. Det spredte sig til England, efter at den nederlandske Wilhelm af Oranje kom på den britiske trone i 1689. Engelske soldater fik under religionskrigene smag for den. Gin blev som andet brændevin solgt på apoteket, og blev benyttet mod diverse plager
Gin indeholder mange forskellige ingredienser (ofte 8 eller flere) og man kan dermed lave nye og spændende cocktails, hvor gin i samspil med de øvrige mixere skaber et univers af smag og duft som ingen anden spiritus kan tilbyde.
Gin defineres som en spiritus på minimum 37,5 % alkohol, hvor den dominerende smag/ingrediens skal være enebær. Grundet den stigende interesse for gin er der inden for de sidste få år kommet en del nye mærker på markedet, som hver især forsøger at differentiere sig ved at bruge forskellige nye ingredienser, hvilket er positivt, da de således er medvirkende til at udbrede kendskabet og mulighederne for anvendelse af gin.
Gin inddeles i følgende fire kategorier:
- London Dry Gin: Alle ingredienser er destilleret med alkoholen og skal være farveløs
- Dry Gin: Der må tilsættes essenser og farve
- Plymouth Gin: Har sin egen ”apellation” og må kun destilleres i byen Plymouth
- Old Tom Gin: Er mere rå som i gamle dage og tilsat sukker.