Nik Weis - Urban Riesling Mosel 10,5% alk.
Urban Riesling er åbningsnummeret fra Nik Weis. En easy-to-drink-Riesling, inspireret af den urbane livsstil i verdens metropoler, der let kan anspore til et ukompliceret glas vin i gode venners lag. Når som helst, hvor som helst og om nødvendigt - døgnet rundt.
Nik Weis - Urban Riesling Mosel 10,5% alk. 75 cl. 2023
At det overhovedet er muligt at kombinere storbylivsstil med noget så landligt og idyllisk som Mosel, skyldes ene og alene Riesling-druens mangefacetterede og versatile væsen. Ingen anden drue formår jo som Riesling at balancere høj, citrusagtige syre med frugtrig restsødme, og stadig være i stand til fremstå som en yndefuld balletdanser. Af samme indlysende årsag har Riesling vundet fans overalt i verden. Urban Riesling er en ærlig og ligefrem Moselvin, der er tro mod sit ophav.
I både duft og smag byder den på komplekse, florale noter med en fin underliggende mineralitet. Vinens syre og moderate restsukker mødes i en skøn harmoni, der gør vinen til en yderst alsidig og indsmigrende nydelse. I både 2017 og 2018 er Urban Riesling endt på Wine Enthusiast’s Top 100 Best Buy-liste. Vi kan kun nikke anerkendende til, at sammenhængen mellem pris og kvalitet er ganske eminent.
Hillerød VinKompagni ApS / Maximum WineFrejasvej 32, 3400 Hillerødtlf: 34 110 100, mail@hilleroedvinkompagni.dkhttp://hilleroedvinkompagni.dk |