Weingut von der Mark - Allewinden Chardonnay
Jürgen er et erfarent og meget engageret menneske. Meget klart Bourgogne-inspireret, både med hensyn til røde og hvide vine. Alle hans vinmarker ligger oppe på Tuniberg, som er en gletcheraflejring midt i Rhindalen, 3 gange 9 kilometer og 310 meter høj, bestående af 75% kalk. Kalken giver vinene en levende mineralskhed og en ganske let prikken eller pirren i munden, og er en hovedfaktor bag den høje kvalitet.
Weingut von der Mark - Allewinden Chardonnay 2019 13 % Alk.
Chardonnay kender vi selvfølgelig først og fremmest som den store, hvide Bourgognedrue – og i anden række som en hvidvinsstil med fuld fart på solmodenhed, smørfedme og fad, som er blevet kopieret over hele verden. Jürgens Chardonnay er naturligvis ikke på den måde; den er rank, kalket og præcis, med god fylde, klassisk ferskenaroma, diskret og velintegreret fad og en læskende syre – meget langt fra de smør- og fadprægede, højalkoholiske, kluntede og syresvage Chardonnayer, som verden bliver ‘begavet’ med fra alle hjørner.
![]() |
Hillerød VinKompagni ApS / Maximum WineFrejasvej 32, 3400 Hillerødtlf: 34 110 100, mail@hilleroedvinkompagni.dkhttp://hilleroedvinkompagni.dk |