Populær
-16%

Domaine Fourrey - Chablis 2023

189,00 DKK 225,00 DKK (spar 36,00 DKK)
Model/varenr.: 1000-200-15-12-32
Domaine Fourrey - Chablis 2023

Familien Fourrey er et lille, familieejet hus, hvor 4. generation i dag dyrker 25 hektar med chardonnay. De er med i foreningen 'Vigneron Independant', som kort fortalt betyder, at vinbonden forestår alt fra markpleje, over vinifikation, tapning og salg. Med andre ord, det tætteste man kommer på en garanti for personlige, passionerede, håndlavede vine. Der anvendes ingen herbicider, og der gødes udelukkende organisk.

Druerne til denne vin kommer fra marker ved Milly og Fleys, hvor Fourrey har marker med jordbund af kimmeridge-mergel. Vinifikationen foregår udelukkende på rustfrit stål, og vinen tappes i foråret efter høstes, efter vinen har gennemgået den malolaktiske gæring, stabilisering og filtrering.

Duft og smag er i klassisk chablis-stil med tør, slank citrusfrugt, grønne æbler og komplekse aromaer fra vinens samvær med fingæren. Kalkede mineraler, flintesten og en frisk syre giver en kompleks, men let-drukket vin, der er en effen madvin til et bredt udvalg af bordets glæder.

Nyd Domaine Fourrey Chablis ved en serveringstemperatur på 10-15° alt efter temperament, men helst ikke for koldt, da vinen i givet fald ikke får lov at vise sine dyder.

Prøv vinen til en fiskeret, gerne med flad- eller torskefisk og en simpel, velsmagende sauce som beurre blanc eller hollandaise. Også de lyse kødretter er oplagte til en vin som denne, blot skal der ikke være voldsom fedme i retterne.

 

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Hillerød VinKompagni ApS / Maximum Wine

Frejasvej 32, 3400 Hillerød

tlf: 34 110 100mail@hilleroedvinkompagni.dk

http://hilleroedvinkompagni.dk