Albert Sounit CAPRICE Blanc de Blanc Demi Sec Crémant

99,95 DKK 139,00 DKK (spar 39,05 DKK)

Blanc de Blancs Demi Sec har en lys gylden farve og en livlig mousse. Duften er aromatisk og frugtrig, med let, eksotiske toner (abrikos, mango). Den behersket frugtsødme skjuler på ingen måde friskheden. Dosage: 3,3. Bør nydes afkølet ved 6–7 grader. Brug den som velkomstdrink til festlige lejligheder eller til et lille glas på terrassen.

Maison Albert SOUNIT ligger i den charmerende vinby, Rully i Bourgogne. Vinhuset har siden 1993 været danskejet. Huset laver en bred vifte af Bourgogne vine: Crémant de Bourgogne samt hvide og røde Bourgogner fra Côte Chalonnaise. Husets stil er kvalitet frem for alt, - og druerne til alle husets vine høstes manuelt (i hånd). Der arbejdes kun med druernes naturlige gær. Hvidvinene og rødvinene lagres på franske egetræsfade og aftapning sker uden filtrering. I 2005 overtog Maison Albert SOUNIT vingården, Domaine Bernollin i Montagny. Vingården omfatter i dag 12 ha. vinmarker og et fuldt moderniseret cuverie. Siden 2005 er alle SOUNIT’s vine vinificeret på Domaine Bernollin – såvel druer fra egne marker som købte druer.

Vinene fra kommunerne Rully, Mercurey, Givry og Montagny har tidligere stået i skyggen af de mere kendte appellationer fra Côte de Beaune og Côte de Nuits; - men netop derfor er der særligt gode køb at gøre netop herfra. Kvaliteten har ved mange blindsmagninger vist sig på højde med selv store vine fra Côte d’Or, - og prisen ligger i et langt mere sympatisk leje! Netop byen Rully var sammen med Nuits-St.-Georges, de første i 1822 til at producere Crémant på Méthode Traditionelle – kopieret fra Champagne distriktet. Kældrene hos Albert SOUNIT i Rully er siden helliget produktion af Crémant.

Produceret efter “Méthode Traditionelle”, hvilket vil sige gæring i flaske (som Crémant de Bourgogne og Champagne). Vinen er lavet på Chardonnay, Chenin Blanc og Ugni-Blanc, som hentes i Bourgogne, Loire og Charentes (lige syd for Loire). Efter presningen og en naturlig bundfældelse af det tunge bundfald, foregår gæringen separat efter druesort på ståltanke (14-15°). Efter en malolaktisk gæring bliver vinene af de forskellige druesorter sammenstukket og derefter aftappet på flaske, med en tilsætning af sukker og gær, som sætter en anden gæring i gang. Det er denne proces (Méthode traditionelle) som danner boblerne (naturligt kulsyre), tryk og mere alkohol (12,5%). Caprice bliver gæret på flaske i min. 6 måneder inden en klassisk drejning af flaskerne på gyro-palletter inden dégorgering, hvor man fjerner bundfaldet ved frysning af flaskehalsen, tilsætter en smule sukkerblanding (dosage) og påfører den klassisk champagne-prop.

Blanc de Blancs Demi Sec har en lys gylden farve og en livlig mousse. Duften er aromatisk og frugtrig, med let, eksotiske toner (abrikos, mango). Den behersket frugtsødme skjuler på ingen måde friskheden. Dosage: 3,3. Bør nydes afkølet ved 6–7 grader. Brug den som velkomstdrink til festlige lejligheder eller til et lille glas på terrassen. Den er også en fortrinlig ledsager til sushi eller asiatiske retter med kylling eller skaldyr.

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Hillerød VinKompagni ApS / Maximum Wine

Frejasvej 32, 3400 Hillerød

tlf: 34 110 100, mail@hilleroedvinkompagni.dk

http://hilleroedvinkompagni.dk