Montigoli - Amarone della Valpolicella 2021 15,5% alk.
Amarone Montigoli er en klassisk, mørk og kraftig vin, der straks præsenterer sig i glasset med en mørk granatrød farve, en duft af moden frugt og krydderier og masser af “varme”, mens vinen i munden udfolder en rigdom og koncentreret smag med masser af sødmefuld fylde, der på harmonisk vis afbalancerer helhedsindtrykket.
Vinen er en fin ledsager til rødt kød, vildt og mørke kødretter samt de ’tørre’ oste. Det anbefales at trække vinen op i god tid inden serveringen, gerne i en stor karaffel, inden den serveres ved 16-18°. Vinen er drikkeklar nu, men vil også kunne henlægges nogle år i en god kælder.
Montigoli - Amarone della Valpolicella 2021 15,5% alk.
Amarone della Valpolicella produceres fra en håndfuld kommuner i Valpolicella, lidt nord for Verona. Her ligger vinmarkerne godt beskyttet af Lessini-bjergene mod nord. Cantina di Negrar er et af Valpolicellas gode kooperativer, der, under ledelse af den bredt anerkendete chef-vinmager, Daniele Accordini, producerer alle de kendte Veneto-vine.
De anvendte druer til fremstilling af denne amarone er corvina veronese, rondinella og corvinone, dyrket af drueavlere fra Negrar-dalen.
Druerne høstes tidligt på efteråret og lægges til tørre, hvorefter de let indtørrede druer derfra gæres på normal vis. Den reducerede mostmængde og de ved tørringen skabte enzymatiske processer giver dog både power såvel som finesse til vinen.
Montigoli amarone lagres 18-24 måneder på store egetræsfade, hvorefter den tappes på flaske og tilbringer nogle måneder her inden frigivelse.
Hillerød VinKompagni ApS / Maximum WineFrejasvej 32, 3400 Hillerødtlf: 34 110 100, mail@hilleroedvinkompagni.dkhttp://hilleroedvinkompagni.dk |